Hjemmegående forældre
En debat om livsværdier anno 2015
Pausen fra karriereræset
I et villakvarter godt 20 minutter uden for Aarhus pulserende byliv, går Ida Engell hjemme med sønnerne Uffe og Emil. Hun gik fra en karriere som uddannet læge til hjemmegående husmor.
Af Betina N. Garcia
Lyset står ind i stuen, hvor en stor papkasse er blevet omdannet til en legeplads for Uffe. Den snart to-årige lyshårede dreng med de krystalblå øjne underholder sig selv med at gå ind og ud ad faderens hjemmebyggede hus. Med et lille smil om munden går han på opdagelse i hjemmet. Mor Ida er med hele dagen til at hjælpe ham på vej. Uffe og Emil er blevet omdrejningspunktet i Ida og Jens’ liv. For dem handler det om at give deres sønner den bedste start på livet.
Morgenerne er nogle af de bedste. Her kan de i ro og mag nyde morgenmaden sammen og hygge ved middagsbordet. De skal ikke stresse over at komme ud af døren, hvis Uffe sover længe. Når de har spist, leger de udenfor og ved 10-tiden har de enten legeaftaler eller tager på tur.
Dårlig indkørsel
Det havde aldrig ligget i kortene, at Ida skulle være hjemmegående. Hun kommer selv fra et hus med hushjælp og en hardcore karrierefamilie, hvor alle er meget højtuddannede.
Men da Jens Uffe Hansen og Ida afleverede Uffe i dagplejen, lavede han ikke andet end at græde i to uger. De følte sig ikke trygge ved dagplejemoderen, og en aften satte de sig ned og tog en alvorlig snak. De kom frem til, at Ida skulle gå hjemme med Uffe.
Hver tirsdag formiddag er der legestue i den lokale kirke i Højbjerg. Godt 20 børn i alderen 1-4 år deltager. Den står på fri leg, og efterfølgende er der fællessang og lege for børnene, som en pædagog står for.
Ida er uddannet læge og er i gang med sit speciale som hudlæge. Jens har været civilingeniør og var projektleder i et større, dansk firma. De to havde samlet set en indkomst på over 80.000 kr. hver måned. Uffe kom til verden og med et blev Ida og Jens' liv ændret. For Jens gik det først op for ham, hvad der egentlig var på spil, da Uffe skulle til at fødes. "Pludselig gik det bare op for mig, hvor skrøbeligt livet er, og hvor meget der egentlig stod på spil," siger den stolte far.
Meget af tiden går med at udforske lokalområdet. Her er de på gåtur på vejen, hvor de bor. Uffe faldt på vejen, og Ida giver ham et lille kram. To minutter efter er smerten glemt, og han leger roligt videre.
I forhaven går meget af tiden med at lege i sandkassen. De købte huset billigt og har prioriteret at vente nogle år med at købe drømmehuset ved vandet eller skoven. Jens har selv lavet meget af børnenes legeplads.
Indtil videre har Ida gået hjemme med Uffe i næsten et år og er nu officielt på barsel med Emil, som blev født i december sidste år. De ønsker at holde Uffe hjemme indtil, han kan komme i en skovbørnehave som tre-årig, hvor der kun er 19 børn i alt. Optimalt set vil de gerne have ansat en ung pige, som kan gå hjemme med Emil, når han fylder to år, og som kan hente Uffe tidligt. ”Jeg har selv arbejdet i en vuggestue og på grund af normeringerne i dag, mener jeg ikke, at børnene får nok hjælp. De får jo ikke tingene forklaret eller får tid til ekstra omsorg, hvis de har en dårlig dag,” siger Ida.
Forældrene er især glade for det forhold, som de to brødre har til hinanden. "Uffe er så sød over for Emil og passer rigtig godt på ham," siger Ida.
Forældrene laver nu de fleste indkøb i Netto, ligesom at der er skåret heftigt ned på rejser. Meget af deres tøj er genbrug, noget de har arvet eller købt billigt. "Nu bliver det en tur i sommerhus i stedet for en tur til Gran Canaria, og det er mindst lige så dejligt," siger de afslappede forældre.
Gennem dagen går Uffe på opdagelse i hjemmet og finder hver en lille ting på sin vej spændende.
For familien har det betydet, at de har mere overskud. Når Jens kommer hjem, laver han mad, eller også har Ida den klar. Jens putter Uffe, mens Ida putter Emil, så de to også kan nå at få en hyggeaften. De foretrækker at slappe af med en serie i sofaen.
Jens og Ida mødte hinanden for godt fire år siden. De er stadig meget forelskede og tager sig tid til at nyde hinanden.