Hjemmegående forældre
En debat om livsværdier anno 2015
Hvem er de hjemmegående forældre i Danmark?
Hvordan ser den gennemsnitlige hjemmegående forælder ud i Danmark anno 2015? Det har vi forsøgt at undersøge via et spørgeskema.
Af Jonas Kildegaard
Den gennemsnitlige hjemmegående forælder i Danmark er en kvinde på 31-34 år med en mellemlang videregående uddannelse, og som sammen med sin partner har to børn. Det viser en undersøgelse, som vi har foretaget af 248 hjemmegående forældre.
Den hjemmegående forælder er i 99 procent af tilfældene kvinden i forholdet. 31 procent af de hjemmegående kvinder er mellem 31-34 år, og så har de to børn. Over en fjerdedel af respondenterne ønsker at gå hjemme med deres barn/børn i over fem år. Omvendt ønsker sammenlagt 10 procent at gå hjemme med barnet/børnene i 0-12 måneder efter barselsperioden.
En spildt arbejdskraft?
Det er i høj grad et bevidst og aktivt valg, som forældrene foretager, når de skal beslutte, om de vil være hjemmegående. Fire ud af fem går nemlig fra arbejdsmarkedet og hjem til barnet.
Undersøgelsen viser desuden, at de hjemmegående forældre har uddannelsen i orden. I hvert fald har 42 procent en mellemlang videregående uddannelse, mens 21 procent har en lang videregående uddannelse.
Kun fire procent har folkeskolen som deres højest færdiggjorte uddannelse, mens 17 procent har en gymnasial uddannelse som deres højeste.
Vores definition på en hjemmegående forælder:
En person, der passer sine børn i eget hjem, og som ikke modtager løn eller offentlige ydelser, ud over et eventuelt tilskud fra kommunen til at passe egne børn hjemme.
En af de markante årsager til, at de hjemmegående forældre vælger at passe deres barn/børn selv, er, at de mener, det er det bedste for barnet. Således svarer 97 procent, at de mener, at barnet får den bedste start på livet ved at blive passet hjemme af deres forældre.
Positive, fordomsfulde reaktioner
Når det kommer til emnet om hjemmegående forældre, tager omverdenen ofte udgangspunkt i husmor-begrebet. Et begreb som de hjemmegående ikke selv mener er dækkende for det at være hjemmegående forælder. Deres egne betegnelser går fra hjemmegående, hjemmemor og stay-at-home-mom til housebitch, hjemmedirektør og butler.
Om de kreative betegnelser for hvervet som hjemmegående forælder er med til, at 16 og 43 procent af de adspurgte har oplevet henholdsvis meget positive og positive reaktioner skal være usagt. For til trods de positive reaktioner på valget om at blive hjemmegående, oplever de samtidig fordomme.
73 procent af har nemlig svaret ja til spørgsmålet “Har du oplevet, at folk har været fordomsfulde?” Det er primært fordommen om, at de hjemmegående sidder med benene oppe og slapper af, mens barnet tumler rundt, de hjemmegående skal stå på mål for.
Sparekniven skærer i personlige indkøb, fagforening og rejser
I valget om at blive hjemmegående forælder ligger der naturligvis også nogle fravalg. Specielt økonomisk skal familierne forsøge at få det til at hænge sammen. Derfor vælger 73 procent at købe færre ting til sig selv, 52 procent siger farvel til rejser, og 31 procent fravælger deres fagforening.
De prioriteringer bliver formentlig taget, så den arbejdende forælder i forholdet ikke skal knokle for meget. Til spørgsmålet om hvorvidt partneren til den hjemmegående har været nødsaget til at arbejde mere, svarede 76 procent, at det ikke var tilfældet.
Omvendt er der 21 procent, som giver udtryk for, at de ikke har været nødt til at droppe nogle af deres vaner. Det kan måske hænge sammen med, at der er 22 procent af respondenterne, som tilkendegiver, at deres partner har været nødt til at arbejde mere.
