Hjemmegående forældre
En debat om livsværdier anno 2015
Radioprogramserie: Det svære valg
Af Martin Ahlgreen
Vi har været ude ved den nybagte hjemmegående forælder Johanne Nygaard, for at finde ud af hvorfor hun valgte institutionerne fra, hvordan hverdagen nu ser ud og hvordan beslutningen har påvirket hende efterfølgende.
Det gør vi over 3 små programmer med titlerne Beslutningen, Hverdagen og Livet efter. Efter programmerne kan man læse en artikel, hvor vi også tager udgangspunkt i Johanne Nygaards valg, men breder historien ud.
Titlen på del 1 er “Beslutningen”, og her snakker vi med Johanne Nygaard om, hvorfor hun valgte at blive hjemmegående forælder.
I del 2 “Hverdagen” får vi et indblik i Johanne og Karls hverdag og hører om de pædagogiske udfordringer, og hvordan hun tackler dem.
Tredje og sidste del hedder “Livet efter”. Her dykker vi ned i, hvordan Johanne har det med beslutningen i dag, og hvordan den har påvirket hende efterfølgende.
- Der er ikke noget mere forfærdeligt end at give sit barn til en fremmed
Af Martin Ahlgreen
Danskerne er dem, som sender suverænt flest børn i institution, men der findes en gruppe, der går imod strømmen og passer deres børn hjemme.
På normal vis sender de danske børnefamilier deres børn i daginstitution. Men der er en gruppe af danskere, som vælger de normale løsninger fra, og det får de støtte til af en ekspert.
I Skandinavien er danskerne dem, som sender flest småbørn i institution. Det viser tal fra Nordisk Socialstatistisk Komité - 2013. 91 procent af de danske børn fra ét til to år bliver passet i et dagtilbud. Det er meget højt i forhold til både Norge og Sverige, som sender henholdsvis 80 og 71 procent af deres børn fra ét til to år i et dagtilbud.
Vores undersøgelse, der er baseret på et internetspørgeskema, som 248 hjemmegående forældre har svaret på, viser, at hele 97 procent vælger at gå hjemme, fordi de mener, det er det bedste for deres barn. En af dem er Johanne Nygaard, som har opgivet karriereræset for en tid, for at kunne gå hjemme med sin yngste søn, Karl, på 15 måneder.
- Der er ikke noget mere forfærdeligt end at aflevere sit barn til en fremmed. Det føles meget ubehageligt og unaturligt. Det naturlige ville jo netop være, hvis jeg tog ham til mig og passede på ham, siger Johanne Nygaard.
Det gjorde hun efter nogle uheldige episoder med dagplejepasning af sin ældste søn Mattis, som nu er fire år. Efter Mattis’ dagplejemor blev syg over en længere periode, kom Mattis rundt til en masse forskellige pasningstilbud, og det var noget, Johanne kunne mærke på sin søn.
- Jeg kunne mærke, at han ikke havde det godt. Han var forvirret over alle de forskellige steder, han skulle hen, og da han en morgen sad grædende og spurgte mig, hvor han skulle hen i dag, gik det op for mig, at jeg ikke ville ud i denne situation igen.
Børn bør passes hjemme de to første år
Den holdning som de hjemmegående har til børnepasning, er børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen enig i. I hvert fald når det kommer til barnets to første år.
- Når barnet er under to år, dannes der en vigtig relation til den nærmeste omsorgsperson. Det er her, at tilliden opstår, og den kan få et stort knæk, hvis barnet afleveres hos en fremmed. Et barn under to år kan heller ikke rumme mere end tre til fire relationer, så det har svært ved at føle sig tryg ved et pasningstilbud, siger Margrethe Brun Hansen.
Tendensen med at forældre vælger at passe barnet selv, fremfor at sende barnet i institution, har stifteren af hjemmesiden for hjemmegående forældre hjemmeunger.dk, Jane Thoning, også lagt mærke til.
- De forældre, der findes på hjemmeunger.dk, er primært folk, som er nyuddannede og samtidig har fået sig et barn. Her står de overfor valget om at prioritere karrieren eller familien. Mange vælger så at blive hjemmegående, fordi de mener, at det er for barnets bedste. De er ambitiøse omkring deres forældrerolle, og de ønsker ikke at udlicitere barnets opdragelse, forklarer Jane Thoning.
Men ifølge Margrethe Brun Hansen er det kun i barnets to første år, at der kan opstå større tillidsbrud hos barnet.
- Når barnet er blevet omkring de to år, har det udviklet sig en form for et sprog, og kan, så at sige, forsvare sig selv. Det er også i denne alder, at børnene især finder stor glæde ved at lege med andre børn. Så det er primært de to første år, man skal være særlig opmærksom, siger Margrethe Brun Hansen.
Johanne Nygaard planlægger at passe Karl hjemme, indtil han er tre år.