Hjemmegående forældre 

Skal kommuner finansiere forældre, der gerne vil gå derhjemme og passe sit eget barn? Er det overhovedet noget, kommunerne selv skal have lov at tage stilling til? Forældrene vil have gjort tilskud til pasning af eget barn obligatorisk for alle kommuner. Socialdemokraterne i København vil have kommunens børn i institution, og Venstre vil have frit valg.

Af Mads Dam Bendtsen

 

De dropper at tage til fødselsdage, fordi det er for dyrt. Når de tager afsted, er gaverne enten hjemmelavede, fra en genbrugsbutik eller købt blandt Nettos spotvarer. De bager selv alt, der bages kan. De har droppet de dyre rejser, køber ikke længere ting, der kunne være rare at have, de giver og får medfølende kram i stedet for den nye nederdel, der ellers bare kunne se smart ud, og de bruger deres opsparing på faste udgifter.

 

Alligevel vil hver femte dansker gerne være som dem.

 

De kalder sig selv for hjemmedirektør, base camp manager, familiechef og housebitch. De er en forholdsvis lille skare af forældre, der gør det, som over en million danskere drømmer om. De har en indædt tro på, at hjemmepasning er bedre end en plads i en institution. De vil være forældre for deres børn i længere tid end fra fyraften til næste morgen. De ved, at de kun har én chance for at gøre det rigtige, og den chance vil de ikke spilde.

 

De har truffet valget – og lever med konsekvenserne - fordi det er det rigtige for dem. Ikke bare fordi, de ikke har tiltro til institutionerne, men fordi de mener, at det er for deres børns bedste.

 

 

De er de hjemmegående forældre.

 

 

Økonomien bremser drømme

I en undersøgelse om danskernes drømme, som Epinion har lavet for DR – Aftenshowet, svarer hver femte, at de drømmer om, at de selv eller deres partner kunne blive hjemmegående i en periode. 28 procent af danskerne svarer, at de er helt enige eller enige i, at de ville vælge at være hjemmegående i en periode, hvis de havde råd. For aldersgruppen 18-34 år ligger tallet på 36 procent.

 

Men der er langt mellem drøm og virkelighed. For mens over hver fjerde dansker har en drøm om at være hjemmegående, er det kun omtrent 25.000 danskere, der rent faktisk er det, viser tal fra Danmarks Statistik.

 

Og noget kunne tyde på, at det er lommesmerter og økonomiske bekymringer, der holder danskerne fra at udleve deres drømme.

 

I Epinion-undersøgelsen angiver 49 procent således økonomi som den vigtigste årsag til, at de ikke udlever deres drøm. For de 18-34-årige gælder det seks ud af ti. Og 61 procent svarer, at det betyder mere at have en tryg hverdag med et økonomisk sikkerhedsnet, end at deres drømme bliver udlevet. Her ligger tallet for de 18-34-årige på 51 procent.

 

Kommuner fratager forældre mulighed

1. juli 2002 trådte en lov i kraft, der gjorde det muligt for kommunerne at yde et økonomisk tilskud til forældre, der ønskede at passe deres egne børn. Tilskuddet – der maksimalt må udgøre 85 procent af prisen for en plads i en kommunal daginstitution og typisk ligger mellem 5.500-7.500 kroner for et barn i vuggestuealderen og 3.500-4.500 kroner for et barn i børnehavealderen – findes stadig.

Tilskuddet kan modtages i maksimalt et år, og det er blandt andet et krav, at forælderen ikke har en arbejdsindtægt eller modtager offentlig overførselsindkomst, og at barnet ikke har plads i et dagtilbud.

 

Vores undersøgelse viser, at 36 af landets 98 kommuner yder tilskuddet. Det er langt fra godt nok, hvis man spørger Dorthe Boe Danbjørg, formand for Forældrenes Landsforening, FOLA. Hun vil have ensrettet reglerne, så alle kommuner er forpligtede til at yde tilskuddet:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et rodet regnestykke

Men også hos FOLA er der langt mellem drømme og virkelighed. For selvom de kæmper for, at flere kommuner skal give tilskuddet, så er realiteten, at stadigt færre kommuner gør det.

 

I 2008 lå tallet på 47 – i dag 36.

 

I 2014 lavede Småbørnsfamilieforeningen SAMFO en rundskrivning til de kommuner, der ikke ydede tilskuddet. De spurgte, hvad der lå til grund for beslutningen. Tilbagemeldingerne viste, at en af de primære årsager var besparelser.

 

I Københavns Kommunes budget for 2014 kan man se, at kommunen havde udgifter for 88.566 kroner pr. barn til ordningen "pasning af eget barn" pr. måned. Samtidig lå prisen for et barn i vuggestue på 129.781 kroner.

 

Men selvom regnestykket ser nemt ud – ordningen sparer på papiret kommunen for 41.215 kroner pr. barn, der bliver passet hjemme - så er der flere ting kommunerne skal holde sig for øje, inden de træffer beslutningen om at yde tilskuddet eller ej.

 

Hvis ikke forælderen kan modtage tilskud, vil vedkommende måske hellere sende sit barn i institution og selv ud på arbejdsmarkedet. Det genererer flere skattekroner i kommunekassen end den A-skat, forælderen betaler af tilskuddet til pasning af eget barn. Men billedet er et andet, hvis det er en forælder, der går fra at være kontanthjælpsmodtager til at være hjemmegående med tilskud.

 

Kurt Houlberg er kommunalforsker med ekspertise inden for økonomistyring og analyser af kommunernes økonomiske grundvilkår hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Han peger på, at man altså ikke per definition kan sige, om tilskuddet er en god eller dårlig forretning for kommunerne. Det kræver individuelle overvejelser at afgøre:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ekspert: Tallene overrasker

Kurt Houlberg peger altså på, at overvejelserne bag beslutningen primært er politiske frem for økonomiske.

 

Og en opgørelse over, hvilke kommuner der giver tilskuddet, og hvilke, der ikke gør, tyder på, at han kan have ret.

 

Af alle landets kommuner sidder blå blok på borgmesterposten i 62 kommuner. Det svarer til 63,3 procent. Af de 36 kommuner, der giver tilskuddet, har blå blok magten i 31 af dem. Det svarer til 86,1 procent.

 

For rød blok er tallene omvendte. De sidder på 35 (35,71 procent) af borgmesterposterne i alle landets kommuner, men kun på 5 (13,88 procent) af borgmesterposterne i de kommuner, der giver tilskud.

 

Tallene overrasker Roger Buch, forskningschef på Danmark Medie- og Journalisthøjskole med fokus på blandt andet kommunalpolitik og politiske partier:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politik eller økonomi?

Københavns Kommune gjorde i slutningen af 2009 tilskuddet til pasning af eget barn muligt som en følge af et ekstraordinært pres på daginstitutionerne og problemer med at leve op til den såkaldte pladsgaranti.

 

Sidste år havde Københavns Kommune en nettoudgift på lidt over 36,5 millioner kroner til tilskuddet fordelt på forældre til 415 børn. Men de forældre må nu finde andre måder at finansiere deres drømme på. For pr. 1. januar 2015 har det ikke længere været muligt at ansøge om tilskuddet i Danmarks hovedstad. Forældre, der modtog tilskuddet ved årsskiftet, fortsætter dog med at modtage den månedlige støtte, indtil deres aftale for maksimalt et år udløber på et tidspunkt i 2015.

 

Men som både Kurt Houlberg og Roger Buch peger på, så var det ikke økonomi, men derimod politik, der lå bag beslutningen. I hvert fald hvis man spørger Jonas Bjørn Jensen, der er Børne- og Ungdomsordfører og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne.

 

De var med til at fjerne tilskuddet, da der skulle findes besparelser for 230 millioner kroner på børne- og ungdomsområdet i budgetaftalen for 2015.

 

Jonas Bjørn Jensen vil gerne have kommunens børn i institution, mens Børne- og Ungdomsborgmester, Venstres Pia Allerslev, der stemte imod forslaget, vil have frit valg til forældrene:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"En fantastisk beslutning"

Men selvom politikerne ikke har det helt store fokus på det økonomiske aspekt, så er det noget, der fylder en hel del hos de hjemmegående.

 

Ifølge vores internetbaserede, ikke-repræsentative spørgeskemaundersøgelse blandt 248 hjemmegående forældre ville hver femte af de forældre, der modtager tilskuddet, ikke være hjemmegående, hvis ikke de kunne få tilskuddet fra kommunen.

 

En af dem er Pernille Yde Honoré. Hun er 44 år, uddannet journalist og har tvillingerne Ella og Hannah på 22 måneder sammen med sin mand, Peter, der er selvstændig. Hun er afhængig af det månedlige tilskud på 7.164 kroner fra Københavns Kommune: